Har du symptomer på stress?

Symptomer på stress er en vigtig indikator på en overbelastning, som du gør klogt i at tage alvorligt. Jo før du gør noget ved dem, jo mindre skade gør de, og jo lettere er de at behandle.

De mest almindelige symptomer på stress

  • søvnproblemer
  • tankemylder
  • angstanfald herunder hjertebanken, svedige håndflader, at du pludselig har svært ved at trække vejret
  • trykken bag øjnene
  • svimmelhed
  • kvalme
  • koncentrationsbesvær
  • hukommelsesproblemer
  • uro i kroppen
  • lydfølsomhed

Kroppen vil altid forsøge at råbe dig op

Du er ikke den eneste der glemmer at lytte til de signaler, du får. Mange af os er tilbøjelige til at overhøre både de fysiske symptomer på stress, og vores indre følelse af, at vi egentlig ikke har det godt, eller er presset på forskellig vis. Og det betyder, at de stresssymptomer du oplever tidligt i forløbet, er nødt til at skrue op for styrken, fordi de ikke bliver taget alvorligt eller lyttet til.

Det er ikke den eneste grund til at være opmærksom på kroppens signaler. En anden er, at det er lettere at reparere nervesystemet, når det ikke har været fuldstændig brudt sammen.

Et egentlig stresssammenbrud opleves ekstremt ubehageligt, og kommer ofte lige pludseligt. Det føles som om hjernen lukker ned, man bryder fuldstændig sammen, og kan ingenting. Så det vil du gerne undgå.

Stress er, efter min erfaring, ikke en sygdom. Men det kan føre til kronisk stress, og dermed blive til sygdom, hvis du ikke lytter til signalerne på fysisk og psykisk ubalance i tide. Og forstår dem som nødråb.

Det er et symptom på stress, når din søvn er påvirket

Søvnproblemer er gerne et af de første stresssymptomer, du får, og som det er vigtigt at lytte til, hvis de står på over længere tid, eller de forværres. Det kan være, du begynder at vågne meget tidligt, eller har svært ved at falde i søvn.

At din søvn afbrydes i løbet af natten, så du reelt kun sover meget lidt, eller meget let, og sjældent får tilstrækkeligt af den dybe søvn, som det måske er længe siden, du har haft.

Læs også: Hvad har din mindset med din søvn at gøre

 

“Tag din søvn alvorligt”, siger hjerneforsker

Udover den følelse af magtesløshed, håbløshed, ked af det hed og sårbarhed som manglende søvn giver, så får din krop heller ikke den pause, den har brug for, for at kunne restituere sig. Din hjerne bruger søvnen til at “rense” cellerne, og det er, ifølge ny hjerneforskning, en forudsætning for at holde dig rask.

Mærker du også angsten for at gå i seng om aftenen?

Frygten for endnu en nat uden søvn. Du er udmattet og har allerede gjort alt, hvad der står i din magt for at komme til at sove. Måske er du flyttet ind på et værelse for dig selv, fordi den mindste lyd forstyrrer dig? Læs med herunder.

Er du lydfølsom?

Ved stress bliver man ekstremt lydfølsom, fordi det er svært at lukke støj ude. Tankerne kører rundt i hovedet, og uroen indeni fylder det meste, så det er svært at finde ro. Og den mindste lyd gør dig nærmest desperat.

Hvad er stress?

I mindre portioner er stresssymptomer en kortvarig overbelastning af dit nervesystem, som har et formål. For eksempel at klare dig godt til eksamen eller reagere hurtigt i en nødsituation. Og det er vældig hensigtsmæssigt i en situation, der kræver det. Og meget lidt hensigtsmæssigt hvis det står på i en længere periode.

Når stress bliver et problem, er det fordi, det har varet alt for længe. Alle de tidlige signaler vi har fået, er blevet overhørt, og vores system kan ikke bære mere. Som regel har det stået på i årevis, hvor vi har levet med både fysiske og psykiske symptomer, som fortæller, at der er noget galt.

Det har alvorlige konsekvenser at overhøre symptomer på stress

Stress sætter dit system på konstant overarbejde. Det påvirker dit immunforsvar, så du er mere tilbøjelig til at blive syg. Det påvirker hele din livskvalitet, din arbejdsevne og dit overskud. Dermed er det både dit familieliv og arbejdsliv der rammes.

Men det er vigtigt at vide, at det ikke behøver at være sådan.

Det kloge valg når du vil undgå tilbagefald

Når man på forskellig vis, ofte med en sygemelding af en vis varighed og måske mindfulness, forsøger at dæmpe symptomerne på stress, lykkes det tit at finde mere ro, og du kan måske vende tilbage til arbejdspladsen. Her vil du opleve, at kommer du i en situation som ligner den, der væltede læsset, er du på den igen.

Grunden til det er at alle de andre stresstilstande, du har taget med dig gennem livet, stadig befinder sig i dit system for de er ikke blevet bearbejdet. Så kroppen og sindet er stadig i alarmberedskab. Og vil stadig sende signaler – fysisk og psykisk – på overbelastning.

Så hvis du skal undgå tilbagefald, er det kloge valg, at benytte dine symptomer på stress til at sætte dig selv fri af tidlige overbelastninger og gøre op med negative overbevisninger og tvangsmæssige handlinger. Måske har du lyst til at læse mit blogindlæg Du skal rejse dig ved det træ du er faldet, hvor jeg skriver om, at alt hvad der vælter os i livet, også er det der kan rejse os op igen.