Victoria Ernland

På blot 5 sessioner er jeg blevet lykkeligere, mere sikker på mig selv og hvem jeg er

Jeg er også blevet mere taknemlig for mine medmennesker. Den største forhindring for mig var, at kunne sætte grænser. Og den er pludselig overvundet.

På 5 gange. Jeg tror, det taler for sig selv.

Jeg var udfordret på mit forhold til mig selv dybest set. For mig har det handlet om at forstå mig selv bedre, og lære at elske mig selv. Jeg var også udfordret på at sætte grænser.Jeg ville gerne nå et sted, hvor jeg følte en større forbindelse til mig selv og mit værd. Jeg ville også gerne nå til en kærlighed og accept for mig selv, og lytte bedre til mig selv og sætte mine grænser.

Jeg synes, det er en kæmpe oplevelse at man efter HVER gang, kan mærke at noget på den ene eller anden måde ‘letter’ inde i en. I virkeligheden kan man ikke helt sætte en finger på, hvad der er sket, men det bliver i grunden bare nemmere at være dig, for hver gang man arbejdede med et problem.

Selvfølgelig arbejder man med det i hypnosen, men det føles lidt, som om det bare kommer helt uopfordret og af sig selv efter en session.

Jeg følt mig både mødt, set og forstået når jeg har talt om mine problemer

Birgitte har en fantastisk evne til at pinpointe præcis knuden/konflikten/problemet i det større billede. Som om, at hun finder lige præcis den knap, der skal trykkes på, for at løse de årelange indre kampe – det er vildt.

Efter forløbet og undervejs, oplevede jeg en større ro i mig selv.

Som om at alle de tvivlende og mørke tanker forsvandt, og jeg blev mindre fordømmende over for mig selv.

Det har betydet, at jeg næsten fra den ene dag til den anden, har turde sætte grænser og sådan set gjort det som en selvfølgelighed, og det er skønt at mærke friheden af.

Derudover mærker jeg bare en lethed i at være mig lige pludselig. Som om at jeg nemmere bare kan være i mig selv og ikke tvivle på alt, hvad jeg overvejer og alt hvad jeg gør.

Jeg tror på at det vil hænge ved, og af den grund vil det blive et mere spændende, sjovere og mentalt roligt liv.

Og jeg glæder mig!