Har du kontrol – eller har du tillid?

Da jeg var en ganske lille pige på omkring tre år, skulle jeg gå fra en lille villavej til den næste i følgeskab med en hund. Den kendte vejen ud og ind, så jeg havde udtrykkeligt fået at vide, at jeg bare skulle lade den føre mig.

Men nej. Så enkelt blev det ikke.

Jeg havde den i snor, og når hunden ville den ene vej, trak jeg den anden vej, og venlig som den var, fulgte den med.

Om jeg havde glemt instruktionen, eller jeg simpelthen bare mente, at jeg vidste bedst – tjaa, de, der kender mig, er nok ikke i tvivl.

Men det handler om mere end at tro, man ved bedst

Det handler om tillid. Eller mangel på samme. Jeg troede simpelthen ikke på, at hunden kunne lede mig på rette vej. Ordene fra de voksne var ikke nok. Jeg manglede den indre følelse af sikkerhed. Den, man mangler, når tilliden en gang er svigtet, og dermed ikke længere findes indeni som en selvfølge.

Jeg forsøgte at skabe en kunstig tillid til mig selv, ved hjælp af kontrol. Og den føltes mere rigtig, end den jeg havde til hunden.

Så hunden og jeg var rundt på samtlige villaveje i nabolaget. Vi gik, i hvad der føltes som timevis. Jeg husker stadig, at jeg ikke kunne holde mig mere og tissede i bukserne.

Det var så det eneste tab af kontrol undervejs.

Når kontrol erstatter tillid

Jeg troede faktisk ikke engang selv på, at jeg havde styr på det hele. Jeg kunne godt mærke, at den var gal. Men ikke nok til at overgive mig til hunden!  Til trods for at realiteterne viste mig, at det kunne være et godt valg.

Sådan er det at mangle tillid til sig selv og dermed til sin egen dømmekraft.

Når jeg kommer i tanke om den historie nu, så mange år efter, er det fordi, jeg genkender og ofte møder det selvsamme behov for kontrol hos mine klienter med stress og migræne. Den samme mangel på tillid.

Nogle af dem udøver en stærk kontrol, både med sig selv og med deres omgivelser, selvom realiteterne viser, at den ikke fører dem på rette vej. Og de har en tro på, at kontrollen er en forudsætning for at undgå at fare vild og ende i kaos. At uden den, går det helt galt.

Og vi har alle brug for kontrol i et eller andet omfang. Men det skal helst være os, der tager kontrol og slipper kontrol, afhængig af situation. I tillid til os selv, og til, at vi har den, når vi har brug for den.

Erfaringen har lært mig, at behovet for ydre kontrol er en bleg og kunstig erstatning for sand indre kontrol. Den sidste er baseret på tillid og er meget mere nærværende, mere ægte, mere modig, og meget mere fleksibel.

Og sidst men ikke mindst, den farer ikke vild.

Del dette med folk du holder af.