LISE:

Jeg kunne mærke, at der var noget indeni, der pressede på for at få noget på plads. Og jeg havde ledt i et års tid efter noget, der gav mening for mig og som føltes rigtigt.

En dag hvor jeg kiggede på Tinder tænkte jeg, at det var de samme mænd jeg så der igen og igen år efter år. Jeg tænkte, at de måtte lide af tilknytningsproblemer.

Og mens jeg sad og pegede fingre af dem, så var det som om, jeg også fik peget på mig selv.

Jeg kunne jo kun de mænd på Tinder år efter år, hvis jeg selv var det samme sted og ikke havde en kæreste. Så kunne det jo også være, at jeg havde tilknytningsproblemer…

Så tænkte jeg, at nu var det på tide, at jeg fik gjort noget ved tingene.

Jeg ville gerne have et bedre selvværd. Jeg ville gerne have styrket mine relationer og jeg ville gerne have en kæreste og en mulighed for at lave en familie med ham. Jeg havde brug for at kunne være mere åben over for en mand.

Da jeg læste om Birgitte og hendes metoder, gav det rigtig god mening for mig. Jeg ville gerne have noget med hypnose, som en del af terapien, men jeg kunne ikke finde det rigtige tilbud. Og da jeg var til forsamtalen følte jeg mig godt tilpas og forløbet tiltalte mig.

Det vigtigste, jeg har fået ud af det,  er mere ro indeni over hele linje. Og det tolker jeg som, at mit selvværd har det bedre.

Hypnosen kan virkelig nogle ting, som igen anden terapiform jeg har oplevet. Den kan virkelig hjælpe med at rydde op i ting, som jeg ikke selv kan finde frem til.

Det har betydet at jeg har fået et bedre forhold til mine forældre. Der skal mere til, før jeg bliver irriteret eller sur. Jeg bliver ikke lige så oprørt indeni, hvis jeg skal stille krav om noget personligt til andre. Jeg kaster mig ud i projekter, som jeg gerne vil have lavet uden at tænke for meget over det.

Del dette med folk du holder af.