Kender du behovet for at styre og kontrollere alt?

Eller i hvert fald så meget som muligt. Og kender du den evige kamp for, gud ved hvilken gang, at forsøge at få manden, konen, chefen, svigermor, mor, hele verden til at være og gøre, som du ønsker? Det er en ulige kamp, som jeg gerne her vil røbe, at du aldrig kan vinde.

Kontrol eller balance?

Jo mere kontrol du føler, du har brug for, jo mindre kontrol har du i virkeligheden. Den ydre kontrol (i overdrevet omfang) er nemlig kun nødvendig, når følelsen af indre kontrol mangler. Kontrol er ligesom så meget andet, rigtig godt at have i udvalgte situationer og i udvalgte doser.

Når kontrol er noget, du har adgang til at bruge, som du synes, noget du kan vælge til eller fra, en evne eller et værktøj der er til din rådighed, så er du i balance. For vi har alle brug for kontrol i et eller andet omfang.

Når det derimod bliver kontrollen, der har magten i vores liv, begrænser den os.

Forestil dig at du slet ikke udsætter dig selv for noget nyt. I en ekstrem er ‘hjemme i sofaen’ en næsten komplet kontrol over din verden. Intet uforudset kan hænde dig der. I samme øjeblik du gør noget nyt, bliver verden usikker. Så kan du ikke være sikker på, hvad der vil ske.

Er der liv i dit liv?

Når du har brug for ekstrem meget kontrol, er det fordi, følelsen af usikkerhed bliver for overvældende.

Når vores tidlige tillid til at livet og verden omkring os vil os noget godt er blevet brudt af hændelser i vores opvækst, der af os er tolket som det modsatte, må vi sætte kontrol i stedet. Hvis du ikke kan stole på verden, må du forsøge at styre den så godt du kan, så du er forberedt og intet kommer bag på dig. Det er helt ned til hvordan opvaskemaskinen skal organiseres, osten skæres og familien agere.

Så kontrol er en beskyttelse, du har iført dig, fordi det på et tidspunkt i dit liv var nødvendigt. Og det kan føles angstprovokerende at slippe den.

Prisen for at bevare den er dog værd at overveje. Jo mindre den boks du lukker dig selv inde i er, jo mindre bevægelsesfrihed har du. Jo mindre liv er der i dit liv.

Spørgsmålet du kan stille dig selv er, om du er blevet gammel nok til selv at bestemme i dit liv? Om dit tidlige behov for beskyttelse, skal bestemme hele livet?

For nu er det dig, der bestemmer. Også om du ønsker forandring.

Del dette med folk du holder af.