Hvad hovedpine og tillid har med hinanden at gøre, kommer vi til.

Men først til det, de fleste tænker på, når det handler om hovedpine eller migræne. Nemlig at det er noget meget fysisk. Ofte er det derfor også lægen som er den første, en person med hovedpine eller migræne henvender sig, og sådan skal det også være.

Når fysisk sygdom er udelukket, hvad er der så tilbage?

 

Har du trukket et dårligt lod i genbanken?

Det kan man tit få til at passe, for nogen gange ligger migrænen som et ”accepteret” mønster i familien, og derfor er det på den måde, en ubalance ”har lov til” at komme til udtryk.

Eller, ser du det bare som rent og skært uheld, at det lige blev dig, der er ramt og nødvendigvis må leve med at dage, oplevelser og muligheder forsvinder ud af dit liv?

I begge tilfælde sætter du dig selv ud af ligningen, og det betyder, du ingen indflydelse har på din situation, du er et offer for omstændighederne.

Øv, øv og atter øv.

Det er der ikke meget grin ved.

Men du behøver ikke at være magtesløs.

Når du opfatter hovedpine eller migrænen som et udtryk for en overbelastning af dit nervesystem, fuldstændig ligesom stress, så får du stafetten tilbage.

Hvordan det kan være det, kan du læse om herunder.

 

Det kræver mod at leve

Jeg har netop fået et lille nyt barnebarn, og igen slår det mig, hvor meget tillid det kræver at være lille. Bare det, at gå fra arm til arm og have tillid til at blive holdt og ikke tabt, som det skete for mig, da jeg var lille.

Jeg skulle holde en af mine forældres venners nyfødte datter, og der skulle tages et billede af os. Da billedet var taget, gav jeg slip på barnet. Om hun blev grebet af andre, ved jeg ikke, men hun fik hvert fald sin tillid til verden sat på prøve.

Det får vi meget ofte og i forskellig sammenhæng. Især som børn er det meget problematisk, fordi børn er så afhængige af at have tillid til deres omgivelser. Især til deres forældre.

Som børn skal vi kunne stole på, at vi bliver passet på, at de voksne omkring os er situationen voksen, føle at de har styr på det hele. Det er forudsætningen for at vi kan slappe af, være opslugt af leg og trygt være børn.

Når vi får et andet indtryk, og denne grundlæggende tillid til livet bliver draget alvorligt i tvivl, er vi nødt til at sætte noget andet i stedet.

 

Så kommer hovedet på arbejde

For at tage styringen over de overvældende følelser af angst og utryghed, som det medfører, forsøger vi at få lidt kontrol over vores verden, ved at distancere os fra følelserne og tænke os til tingene.

Det sker alt sammen ubevidst.

Når vi afskærer forbindelsen til følelserne, afskærer vi os fra kroppen, hvor følelserne befinder sig. Det betyder ikke at følelserne fosvinder, vi har bare fundet en måde håndtere dem på.

At forsøge at løse udfordringer ved udelukkende at bruge hovedet, bliver en måde at klare sig gennem livet på.

Men den manøvre gør os ret handikappede, som du kan se herunder.

Når tillid er noget, vi skal tænke os til

Det bliver bare rigtig svært at træffe beslutninger, når vi ingen forbindelse har til de følelser, der skal hjælpe os til at navigere i tilværelsen. Til at vide hvad der rigtigt for os, hvad der er forkert, til at mærke hvad der er godt, og hvad der ikke er det. Mærke vores grænser.

Og når tillid bliver noget vi skal tænke os til, kommer vores hoved stærkt på overarbejde.

Det betyder, at vi må hente oplysninger fra andre, undersøge side op og side ned, få anbefalinger og forsøge at veje for og imod. Men uden adgang til en egentlig følelse i kroppen af hvad der passer bedst til os selv, er vi aldrig rigtigt sikre på, om vi træffer en rigtig beslutning.

Og det er ingen gang det værste.

For samtidig er vores nervesystem stærkt overbelastet af alle disse gamle følelser, der skal holdes i skak.

Og det giver lyd fra sig. Du mærker det i kroppen som for eksempel stress. Eller migræne. Eller…..

P.S.

Det gode er, at sådan behøver det ikke at være. De følelser kan du få adgang til og få bearbejdet. Det kræver bare, at du vil tage de symptomer, de giver, alvorligt.

Del dette med folk du holder af.