Hypnoseterapi er for dig, der ikke længere vil køres rundt i manegen, men vil tage livet i egne hænder

Hvad er hypnose?

Få her mine svar på spørgsmål som ofte stilles:

Hvad er hypnose?

  • Hypnoseterapi hjælper dig til at få kontakt med din underbevidsthed. Din underbevidsthed gemmer på alt det, du har oplevet gennem livet, som slet ikke er glemt, men er yderst aktivt, blot udenom din bevidsthed. Det er oplevelser, der har været mistolket og oplevelser der har været for voldsomme.
  • Hvad er hypnose i sig selv? Det er en tilstand, hvor du er fokuseret på det, der foregår inde i dig, fremfor omkring dig. Det er en bevidsthedstilstand, der i nogen grad kan sammenlignes med meditation.

Kan jeg komme i hypnose?

  • Alle der vil, kan komme i hypnose. Og hvis du ikke vil, kan ingen få dig i hypnose. Det kan være svært at tro, når man ser sceneshows, hvor folk opfører sig som høns, men er ikke desto mindre sandt.

Hvad kommer jeg i kontakt med, når jeg er i hypnose?

  • Du møder og mærker de følelser, der er vigtigst at bearbejde først. Du kommer tilbage til den, eller de, situationer hvor følelserne allerførst opstod. Så du kommer udelukkende i kontakt med noget, der allerede befinder sig indeni dig. Noget der som oftest er afsluttet i den ydre verden, men endnu ikke i den indre verden.

Hvorfor skal jeg genopleve ubehagelige situationer?Er det ikke bare at rode op i ting, som har bedst af at være gemt væk?

  • Det skal du heller ikke. Det du skal, er at forholde dig til de følelser de medførte. Sagen er, at følelserne befinder sig i dit system, lige indtil du ser dem i øjnene. Uanset om du er bevidst om det eller ej. Når du bliver bevidst, vil du forstå hvordan de har defineret dit liv, på en måde der bestemt ikke har været godt for dig.Så de er på ingen måde væk, bare fordi du ikke tør forholde dig til dem. Og når du oplever de følelser de gav dig, som voksen, er du i stand til at forstå og forholde dig til dem på måder, du ikke kunne, da du oplevede dem første gang. Og når du gør det, vil de forsvinde fra dit system, og du vil igen have adgang til de resourser, de har blokeret for.

Hvordan ved jeg, om jeg har noget, der skal arbejdes med?

  • Har du områder af dit liv, hvor du ved, du er styret af frygt? Hvor der er noget, du undlader at gøre, selvom du har lyst? Måske har du egentlige symptomer på stress, du enten dulmer, ignorerer eller lever med så godt du kan? Hvis du begyder at tage dig selv alvorligt. Tage din krop og de signaler den giver dig alvorligt. Så vil du opleve, at ubehaget har været der, for at fortælle dig noget. Og at du kan bruge det til at skabe forandring.

Er hypnose farligt?

  • Hypnose i sig selv gør ingen forskel og er ikke farligt. Det er blot et redskab. Det vigtige er det der foregår, mens du er i hypnose. Og da er det vigtigt, at du kan have tillid til den terapeut, du samarbejder med. Det skal være en person med den nødvendige erfaring og viden om mennesker, og ikke blot om hypnose.

Hvad sker der med den indre modstand, der i andre terapiformer virker som en beskyttelse?

  • Jeg har personligt prøvet virkelig mange forskellige terapiformer, og haft mange mennesker i hypnose. Jeg oplever hypnosen som den mest enkle, virksomme  og direkte vej til at skabe ægte, dybtgående og varig forandring. Samtidig beskytter både vores bevidste sind og vores ubevidste sind os fra at komme i kontakt med stof, vi ikke er parate til. Noget af det mest imponerende er gang på gang at være vidne til, at underbevidstheden viser vej til netop det der er mest centralt, og at det altid – uden undtagelse – præsenteres i den rigtige rækkefølge for klienten.

Er det manipulation?

  • Det kan det være i de forkerte hænder. Alle redskaber kan bruges til godt og skidt. Hvis det bruges seriøst, er der ikke tale om manipulation – tværtimod.

Kan jeg huske noget bagefter?

  • Du kan huske det hele.

Er det at snyde bevidstheden?

  • Det er ikke at snyde. Det er at sætte bevidstheden lidt til en side i en kort periode. Det betyder ikke den er væk. Bevidstheden er en betydelig medspiller i arbejdet.

Er det alternativt?

  • Hjernen er et meget stort område indenfor videnskaben, vi endnu ved meget lidt om. Og hypnose er stadig noget, ingen endnu rigtig kan forklare. Der forskes ihærdigt i hypnosens virkning i det hele taget, og jeg har kendskab til en konkret forskning i forbindelse med senhjerneskader, som viser nogle særdeles lovende resultater. Så endnu betragtes hypnose som alternativt, ligesom placeboeffekten gør. Jeg er personligt ikke i tvivl om, at vi, hvad begge dele angår, bliver klogere med tiden.

 Er hypnose noget, jeg skal være bange for?

  • Det du kommer i kontakt med, er udelukkende noget der allerede befinder sig i dig. Du kommer i kontakt med dig selv, og de følelser der befinder sig indeni dig. Med den rette støtte og hjælp til at forstå og bearbejde de følelser der begrænser dig, gør du dig selv stærkere. Du hjælper dig selv til et nyt liv, der er meget mere dig. Og det er der ingen grund til at være bange for. Tværtimod.

Hvad er hypnose?

Fik du svar på dine spørgsmål? Ellers skriv til mig, og få svar på det du mangler.

Har du et spørgsmål om hvad hypnose er? Skriv til mig her.