HAR DU VILLA, VOLVO OG VOVSE, MEN MANGLER DEN INDRE RO OG OVERSKUD?

Måske starter din mandag morgen med tanken om at, “Der er laaang tid til weekend”?

Følelsen af at der er F E M  D A G E  der bare skal overstås, så livet – det rigtige liv – kan begynde i weekenden, indebærer med Martin Thorborgs ord: “At du veksler fem dårlige dage for to gode. Så er du jo en idiot”.

Gå ikke glip af videoen med Martin Thorborg. Den er helt kort, og han er altid en fest at høre på. Direkte. Og tydelig. Ikke noget at tage fejl af.

Martin Thorborg

Jeg bruger ikke de ord, men jeg mener det samme.

 

Forskellen er, at jeg ved godt hvorfor du gør det.

Du føler dig fanget af livet. Af den virkelighed du har skabt for dig selv. Som måske ser rigtig godt ud på overfladen.

Det er et stort ❌ ved volvo, villa, og vovhund.

 

Livet er lykkedes på de ydre parametre, og det eneste der mangler er dig.

Du mærker en utilfredshed, en indre uro, og tænker måske i en stille stund, “Er det bare det?”

 

Eller måske tænker du, hvis bare:

  • jeg havde mere tid,
  • min chef forsvandt fra jordens overflade, eller bare fra min arbejdsplads,
  • jeg var var yngre, så bedre ud, var højere og slankere,
  • mine børn ikke var så krævende,
  • jeg kunne tjene mere,
  • jeg havde flere venner,
  • min mand var mere forstående,

SÅ ville alting blive meget bedre!!

Det interessante er, at det gør det faktisk sjældent

Der findes masser af eksempler på mennesker, der har alt, hvad de nogen sinde har kunnet drømme om, og alligevel mangler det vigtigste, mangler glæde.

Det, de har, er tryghed. Som forbindes med sikkerhed.

Og den er af stor betydning for os alle, også for dig.

 

Trygheden i at kunne betale huslejen, bilen, rejserne og ungernes nye mobiltelefoner.Og trygheden i at vide at:

  • du kender dagen i dag, (for den ligner dagen i går),
  • ved hvad jobbet stiller af krav, og at du kan leve op til de krav (måske uden for stor anstrengelse),
  • kender manden, som, selvom han ikke er perfekt, dog er der (så du ikke er alene, selvom det alligevel ofte føles sådan),
  • og du ved, hvad du har, men ikke hvad du får

Og det, du betaler med for denne tryghed, er dit liv.

Helt bogstaveligt.

Livet i dit liv.

Dagene, som du kan bruge på noget, der inspirerer og gør dig glad, fremfor noget der blot giver dig til huslejen og det daglige brød, og SAMTIDIG fodrer din oplevelse af, at du ikke selv bestemmer.

 

Men det gør du. DU bestemmer faktisk.

 

Og det er dit valg, hvordan du bruger dine dage, også selvom det ikke rigtig føles som et valg.

Det er det eneste rigtige valg, vi alle har. Vi kender ikke længden på vores liv, og kan ikke bestemme, hvor længe vi er her.

Det eneste vi har indflydelse på er indholdet.

Nu har jeg lige sagt, at trygheden er vigtig for os alle.

Og nu siger jeg, at træde ud af den tryghed, er formålet med livet.

Og forklaringen kommer her:

 

Det er fordi, at trygheden skal være noget, du bærer indeni dig. Noget du har med dig, uanset hvordan livet behandler dig.

Så trygheden ligger ikke i murstenene, i ægteskabet, i jobbet.

Den ligger i dig.

 

Og det gør den, i det øjeblik du har tillid til dig selv, og mod til at leve livet som det er rigtigt for dig.

Uden at gå på kompromis. Uden at begrænse dig. Indefra og ud.

Så har du sat dig selv FRI.

Del dette med folk du holder af.