Har du taget din vrede som gidsel?

Måske er det et dumt spørgsmål.

Forstået på den måde, at det måske er et spørgsmål, du har svært ved at svare på.

For som den voksne person du er, har du vel bare lært at kontrollere din vrede, som alle ordentlige mennesker gør?

Måske. Og måske ikke.

De allerfleste der kommer her hos mig, kommer i kontakt med en tung dyne af magtesløshed, når de kigger indad.

Og det er jo stort set den værste følelse, vi kan have. Det siger sig selv.

Der er ingen magt, ingen handlingsmulighed i den følelse.

Men altid, UDEN undtagelse, dækker følelsen af magtesløshed over vores vrede

På et tidspunkt i livet har vi lagt låg på vores vrede. Et tungt låg, så den blev holdt godt og grundigt nede.

Det var en følelse, vi ikke havde lov til at have, en af de dårlige følelser.

Men der findes ingen dårlige følelser!

Følelser er vores navigationssystem i livet, også vreden. Den viser os, hvor vores grænse går.

Og når vi overhører vores grænse, overhører vi os selv. Vores egne behov.

Det betyder også, at vi lukker ned for al den energi, som befinder sig vores vrede. Handlemuligheder. Kraft og styrke.

Og udover det.

Så forsvinder den jo ikke bare.

Den ligger indeni og ulmer. Bryder ud  alle mulige og mest umulige sammenhænge, altid på en særdeles ukonstruktiv måde.

Og det betyder, at vi slet ikke kommer i nærheden af alt det gode, som vores vrede kunne give os.

At vi tværtimod føler os magtesløse. Ude af stand til at passe på os selv.

Og helt uden grund!

Del dette med folk du holder af.