Er der en rigtig vej?

Jeg tror egentlig ikke, vi kan være på en forkert vej i livet. For alle veje giver viden og erfaring.

Men vi kan være på en vej, der føles ubehagelig, og når vi er det, skal vi vågne op. Det er udfordringen. Og det er gaven. For det er der, vi har mulighed for reel udvikling.

Når noget er ubehageligt, kan det gøre os bevidste om, hvad vi vil og hvad vi ikke vil.

Hvis det liv vi har, ikke er det liv vi ønsker, skal vi ændre retning.

Og det kan være både krævende og omkostningsfuldt. Men det er helt sikkert, at det også er omkostningsfuldt, når vi ingenting gør.

For det betyder ikke, at der ingenting sker. Der sker bare mere af alt det, vi ikke ønsker.

Det er min klare opfattelse, at når vi ikke forholder os til det, der giver os problemer i livet, og i stedet:

  • bortforklarer,
  • giver andre skyld,
  • prøver at leve op til andres forventninger,
  • lever uden kontakt til vores sande jeg

så bliver vi i sidste ende syge. Fysisk og/eller psykisk.

Og det starter altid i det små. Med ubehag af forskellig karakter, som vi måske nærmest er vant til, og som bare tiltager.

Fysisk kan det være alt lige fra:

  • søvnproblemer,
  • uro i kroppen,
  • tankemylder,
  • generel tristhed,
  • utilfredshed,

Psykisk kan det eksempelvis være:

  • vrede,
  • lav stresstærskel,
  • perfektions og kontroltrang,
  • bære nag
  • bitterhed
  • mange bekymringer osv.

Også afledningsmanøvrer eller flugt kan være en del af billedet. Det kan være alt fra:

  • over/underspisning,
  • rygning,

til ekstrem fokus på noget som:

  • netflix,
  • computerspil,
  • tøjshopping mm.

Alt sammen ting der kan aflede opmærksomheden fra vores indre tilstand og flytte fokus til noget udenfor os selv. En form for flugt.

Lidt om min vej

Jeg havde et liv, der på mange måder var godt, og som så rigtig godt ud udefra.  Økonomisk frihed, tre sunde og raske børn, fint hjem, mange rejser og oplevelser, en overgang både maid, swimmingpool og privatchauffør.

Men jeg var dybt ulykkelig. Ulykkelig i mit ægteskab og i mit liv.

Og jeg anede ikke mit levende råd. Jeg havde jo ikke en objektiv god grund til at have det dårligt. Og det var jo et nemt liv på mange måder.

Når jeg ser tilbage på det, kostede det  nemme liv mig dyrt.

Heldigvis blev jeg så frustreret, at jeg valgte at gå. Og det var bestemt ikke en nem beslutning. Men jeg begyndte at tage ansvar for mit liv. Og det liv der ventede fra det tidspunkt var særdeles udfordrende, og meget meget svært i mange år. Men alle de skridt jeg tog, førte mig i den rigtige retning.

Der er en retning, der er rigtig for alle

Og det er indad. Der skal ryddes op. Det er vigtigt, at tage sine følelser alvorligt, også de svære og ubehagelige.

Vores følelser er vigtige pejlemærker i livet, og ingen følelser er der uden grund.

Når du konfronterer din utilpashed, får du svar på, hvad den er der for. Hvad du skal blive bevidst om, for at finde vej tilbage til dig selv. Til den du er i virkeligheden.

Del dette med folk du holder af.