Camilia Højbjerre Scaïri

Efter flere års samtaleterapi stod jeg fortsat tilbage med mine endnu uforløste følelsesmæssige traumer fra min opvækst.
Jeg troede at jeg skulle leve med dem for altid.

Men Birgitte har guidet mig igennem en indre følelsesmæssig forandring, der har resulteret i at jeg for første gang kan mærke mig selv – uden støj fra fortiden.

Mit indre kompas er endeligt begyndt at virke og jeg mærker for første gang en indre ro, hvor der før var et stort tomrum.

Jeg kan i dag respondere på hændelser og oplevelser ud fra et afklaret, roligt og selvbevidst sted og jeg ved nu, helt ind i maven, at jeg har mig selv, altid.

Jeg har fået en indre ro jeg aldrig har oplevet før.

Jeg føler mig god nok, som jeg er, og har langt nemmere ved at sætte grænser.
Og jeg er ikke længere bange for at de ikke vil blive godtaget af andre, fordi jeg selv står ved dem. Jeg bliver meget sjældnere trigget, og kan nu høre om lignede fortællinger fra andre uden at blive aktiveret i min egen sorg og vrede.

Det føles som om meget i min fortid, er blevet afklaret.

Jeg træffer andre beslutninger og forfalder ikke til at please. Jeg er begyndt at passe på mig selv i stedet for at lade det være op til andre.

Så – hvis du vil skabe en reel forandring i dit liv, så gør det med Birgitte.
Det særlige her er kombinationen af at arbejde på både det mentale og følelsesmæssige plan. Det har gjort den helt store forskel for mig.

Jeg har i mange år i virkeligheden forsøgt at bearbejde følelsesmæssige traumer mentalt og det har (overraskende nok for en tænker som mig) ikke været nok til at bearbejde mine undertrykte følelser.

Forandringen sker ikke i dig før du skaber den i dit system, og dit system bliver ikke healet af dit hoved/dine tanker.