Vi behandler med hypnose, fordi det virker bedst

Kun hvis du forstår dine symptomer rigtigt, kan du vælge den rigtige løsning. Logik, ikke sandt? Og det er nøjagtigt, hvad hypnose er i stand til. At forbinde dine nuværende symptomer med nøjagtigt det, der skabte dem.

Behandling med hypnose gør det muligt, at gøre de indre traumer vi er ubevidste om, bevidste. Ikke bare for at erindre dem igen, men for at bearbejde dem, så de ikke fortsat belaster dit system.

Den virkning negative og ubearbejdede følelser havde dengang de opstod, har de stadig. Når du forholder dig til situationen, der skabte dem, får du adgang til dig selv, som du var, før oplevelserne begrænsede dig.

Den sande udgave af dig.

Og det giver dig magten tilbage til selv at forme dit liv.

Hypnose er et værktøj ligesom hammer og sav er det

Hammer og sav kan det samme, uanset hvem der bruger dem. Men det resultat der skabes, afhænger af både hvem der bruger det, og hvad det bruges til.

Hypnose skal opfattes som et redskab, som ingen forskel gør i sig selv. Derfor er det vigtigste for dig, den terapi der foregår, mens du er i hypnose. For det er den, der hjælper dig til at skabe egentlig transformation.

Jeg bruger hypnose sammen med mine intuitive evner, store viden og psykologiske forståelse, til at hjælpe dig med at identificere og transformere de negative følelser og energi, der er bundet til gamle oplevelser.

Jeg bruger op til to timer hver gang. Fordi det er vigtigt, at vi kommer hele vejen rundt om den udfordring, du kommer med.

Hypnoseterapi er effektivt af flere grunde

De vigtigste kommer her.

Hypnoseterapi der bruges rigtigt:

! evner at forbinde din nuværende smerte med det, der i virkeligheden har forårsaget den.

! giver dig mulighed for at lytte til kroppens budskaber, uden forstyrrelse af din logiske tænkning.  For logisk tænkning får  ikke følelserne til at forsvinde.

! giver dig kontakt med det lager af viden om dig, der befinder sig i din underbevidsthed.

Du genkender de situationer, din underbevidsthed viser dig, men ofte ville din logiske tænkning ikke umiddelbart forbinde dem med dine nuværende udfordringer.

Det giver så meget logisk mening at arbejde med underbevidstheden, når det er der, vores mest ubevidste mønstre og overbevisninger befinder sig.

Det er dem, vi ikke kan ændre, bare ved at beslutte os for det. Og det er ikke alternativ tænkning, det er alle – også videnskaben – enige om.

Har du prøvet alt? Bortset fra hypnose?

 

Mange af mine klienter har allerede været i flere forskellige former for behandling.

Både terapeutiske, medicinske og alternative behandlinger af forskellig art. Fælles for dem – og måske dig? er, at alt det, de har gjort, måske nok har haft en virkning, men ikke har fjernet problemet fuldstændigt.

Så de lider stadig, og bruger fortsat penge, tid og energi i forsøget på at få det overskud og den livsglæde, som de håber på og stræber efter.

Birgitte Reeslev

En behandling med hypnose er måske noget andet, end du forestiller dig?

Læs med her og få et indblik i, hvordan det forgår.

Du sidder i en behagelig stol, og jeg guider dig til at slappe rigtig godt af. Hvis du har prøvet at meditere, er det en indre fokusering på lidt samme måde.

Hvis du nu tænker, at det aldrig er lykkedes dig at meditere, for der er alt for mange tanker, så er det her hypnosen skiller sig ud. Her lykkes det altid.

Når der først er ro i din krop og i dit hoved, bliver det mere tydeligt for dig, hvad der sker i kroppen.

Du vil opleve det som en meget behagelig tilstand at være i. Vi taler sammen undervejs, og du kan sagtens svare på spørgsmål. I modsætning til egentlig samtaleterapi, er der ikke noget der forstyrrer dig, og du kan komme direkte ind til kernen i problematikkerne.

Det kan være overraskende at opdage, at det nogen gange er ting, der for en voksen forekommer små, som har været årsag til megen smerte.

Ofte, fordi vi som små børn, tolker og forstår det, der sker omkring os som vores skyld. Et enkelt eksempel kan være barnet, der skal begynde i vuggestue, og tolker det som en afvisning fra mor. Det forstår vi som voksne, at det ikke er, men kroppen rummer stadig følelsen af ikke længere at være god nok.

Underbevidstheden taler i billeder

Derfor dukker der ofte billeder op, når hjernen og vores logiske sans sættes på stand by.

De viser sig altid at give virkelig god mening i forståelsen af en problematik. Et billede kan være komplekst, og indeholde et stort antal informationer på en gang.

Derfor bliver du også opfordret til at tage dem meget alvorligt, selvom de måske ikke med det samme giver mening.

Du får min hjælp til at identificere de følelser, du oplever, og som kan vise dig vej tilbage til de oplevelser, der har aktiveret følelserne.

Det første kim kan befinde sig langt tilbage i tiden. Du vil aldrig være i tvivl om, at de følelser du mærker er ægte.  For de sidder i kroppen og er meget tydelige.

Jeg hjælper dig til at bearbejde de følelser, der ikke blev bearbejdet, dengang de opstod.

Læs også om den kombination af hypnose og psykotarapi, du får her hos Rubens. Og om hvordan du kommer igang. Lige her

“Jeg hoppede gadedrengehop, da jeg gik fra dig sidste gang

Jeg følte mig fri som fuglen. Jeg har ikke haft hedeture siden! Jeg tør at melde mig til broløbet, jeg spiser chokolade, oksekød og drikker rødvin som jeg har lyst til, UDEN at få migræne bagefter.

Jeg har ingen tics mere, og jeg har det meget nemmere med min mor, hun kommer ikke ind under huden på mig, jeg kan afgrænse hende fra mig selv. Og jeg har fået det nemmere med min søn, kan bedre give ham plads.

Som barn var jeg nødt til at have hånd i hanke med alting, for ingen andre havde det.  Det har sikkert været årsag til at jeg er blevet så stringent, seriøs og målrettet, jeg skulle nok klare mig selv.

Det viser sig at have nogle omkostninger, i mit tilfælde meget kontrol med mig selv, ro – renlighed og regelmæssighed, og forskellige fysiske symptomer som migræne, tics  og brofobier.

Jeg har arbejdet rigtig meget med mig selv igennem livet, og da jeg kom til dig, var det fordi jeg tænker meget på resten af mit liv, hvad jeg skal bruge min tid på.

Jeg ville gerne af med alt det der begrænsede mig og være mere levende, mere fri, mere spontan og sprudlende. Og det er præcis hvad jeg er blevet. Fri som fuglen.”

Konsulent. Kvinde. 47 år.